Fortællinger:
Albuen dagbog, derfor - Solen skinner altid på Albuen - Lystfiskere - MiniZOO - Mr. Crocodille Dundee - Hvad skal jeg spise? - 2 håndværker, dagens avis og en morgenbajer - En regnfuld sommer - Sommersjov -

Albuen dagbog - derfor...
At bo og arbejde på en campingplads... det er en livsstil. Og jeg tror man er nødt til at være lidt halvskør for at elske det.... og det indrømmer jeg så her... -  jeg er nok lidt halvskør.
Det er nu 6. sæson jeg driver Albuen Strand Camping. Jeg har mødt en masse forskellige mennesker fra ind- og udland, og det har givet mig mange sjove og skøre oplevelser. Alle har en eller anden historie at fortælle, nogle mennesker er kommet her igennem de 5 sæsoner, jeg har haft Albuen. Jeg kender deres børn, jeg hører deres historier. Nogle mennesker går lige i hjertet på en, og bliver nære venner, andre overnatter en enkelt nat og jeg glemmer dem igen... men historier og oplevelser har der været mange af.
Nu er jeg jo en pige, og mange, (især mænd), vil nok skrive under på at piger snakker for meget. Det gør jeg nok også... jeg kan godt lide at snakke med folk, høre deres historier, og.... fortælle dem videre. –  
En tysker, Dirk, er en af dem jeg har mødt her på Albuen. En rigtig tysker, ... som vi danskere, eller jeg i hvert fald, nu engang ser for mig en tysker.....grillen bliver tændt, pølserne er klar, øllet er indenfor rækkevidde, hunden ligger for fødderne og forklædet er naturligvis med det lokale fodboldhold (Schalke 04). Han er blevet en nær ven. Jeg tror han elsker denne plads lige så meget som jeg gør, og når han omtaler Albuen er det som hans 2. hjem... Dirk har jeg talt meget med, fortalt ham mange af de sjove historier og oplevelser jeg har haft her på campingen... og det er faktisk ham, der har sagt til mig flere gange at jeg skulle skrive alle disse historier ind på min hjemmeside. Derfor vil jeg nu prøve, at fortælle ud i ”cyberspace” om dagligdagen på en campingplads.   

Solen skinner altid på Albuen:
Alle der har besøgt Albuen Strand Camping har på et eller andet tidspunkt hørt mig sige denne sætning – Solen skinner altid på Albuen – og det gør den altså.... jeg står ved mine ord. Jeg ser solen hver dag her på Albuen. Det kan godt være at det kun er i få min., men jeg ser den... HVER DAG !!!
Hvorfor og hvad det er der sker, skal jeg ikke gøre mig klog på. Om det er fordi vi er så tæt på vandet, om det er digerne, eller om det bare er fordi vi er her på Sydhavsøerne...???? Jeg ved det ikke... men solen, den ser jeg hver dag !!!! - Jeg har sagt det så tit, at mine fastliggere her på pladsen + en del af de turister der kommer her tit, efterhånden ”holder øje” med mig. Der er faktisk ved at gå lidt sport i det med solen. Jeg tror de godt vil fange mig i, at der kommer en dag uden sol på Albuen.
Også denne Pinselørdag...  Traditionen tro er Pinselørdag dagen hvor årets fiskekonkurrence afholdes.  - Dagen startede som den plejer Pinselørdag, med morgenbrød, kaffe og Gl. Dansk til de morgenfriske lystfiskere, men men men... så kom regnen, hele dagen har det været overskyet og med skiftevis regnbyger og regndryp... et rigtigt kedeligt pinsevejr.... Ved indvejningen kl. 16.00 var det stadig vådt og kedeligt. Fisk var der nu alligevel blevet fanget, ørreder, hornfisk og rødspætter, men regnen og skyerne, de var her stadig.... og det så bestemt ikke ud til at skulle ændre sig... -  puha,... i dag, bliver nok dagen, hvor jeg må tage mine ord i mig igen... - Solen skinner altid på Albuen – mennnn jeg er en optimistisk sjæl, og dagen var jo ikke omme endnu, men jeg måtte jo nok indrømme at, Ja, ok, ...i dag kommer jeg nok til kort. –
Nu er det blevet aften, og jeg har netop været på stranden og ta’ et billede af den skønneste solnedgang over Langelandsbæltet..... for her på Albuen kom opklaringen i vejret henunder aften, skyerne forsvandt og jeg står stadig ved min ord - ...Solen skinner altid på Albuen...

Lystfiskere:
Jeg har på et tidspunkt hørt at kysten ud for Albuen er blevet kåret til det 3. bedste fiskested i Danmark.... vist nok kåret i et eller andet fiskemagasin... jeg har ikke selv læst om kåringen eller set det omtalte fiskemagasin, men af lystfiskere har jeg mange besøg, her på campingpladsen.  Fiskeklubben fra Roskildeområdet, kommer her en gang om året, 6 – 7 kollegaer der tilbringer et par dage i hytterne... og fisker.... Hele kyststrækningen på vestlolland bliver afprøvet, og når de er tilbage på pladsen bliver der hygget med god mad og fluebinderi. Jeg ved, at de deltager i fiskekonkurrencer over hele landet, og jeg tænker hver gang, at det er da en dejlig fritidsinteresse,... det der lystfiskeri.
Leif og Marie kommer her også hvert forår med campingvognen. Vognen lader de stå parkeret her på pladsen henover 4-5 uger og så kommer de i weekenderne. .. og så fisker Leif.
John er også en ivrig lystfisker, næppe er han ankommet, campingvognen parkeret, så er John på vej til stranden i sine waders... og John fanger altid fisk.... næsten altid... Yndlingsfiskestedet er et par hundrede meter ude af stranden, lige der hvor stranden drejer... ikke længere ude og ikke tættere på P-pladsen, men lige præcis der hvor stranden drejer... det er stedet at fiske for John. Dette sted har jeg nu omdøbt til John’s Corner, det gør det så meget nemmere at forklare andre lystfiskere, hvor fiskene står....  for her fanger John jo næsten altid fisk... Om det er tilladt at ”sladre” om de gode fiskesteder, ved jeg faktisk ikke, men når jeg nu har opkaldt lige præsis dette sted efter John, så håber jeg at han tilgiver mig..... 
Ole fisker også meget sammen med ungerne, men Ole vil helst køre ud forbi vindmøllerne, for der fanger Ole sine fisk.... Stranden og John’s Corner, der er sgu ingen fisk siger han....
Min tyske ven Dirk, fisker også hver gang han er her, i waders fra stranden eller bare fra P-pladsen. Hver gang han er på vej for at fiske, siger han til mig – tonight we eat fish – jeg har nu kun en enkelt gang set fisk fanget af Dirk.... 34 hornfisk, men det var også en af de dage hvor alle der fiskede, fangede masser af hornfisk.... og Dirk’s fiskekasse er nu ellers ikke for nybegyndere, dobbelt størrelse af fiskekasser jeg ellers har set og proppet med udstyr, men fisk.... jeg ved ikke om han glemmer at sætte kroge på ???? ...men fælles for alle dem jeg ser fiske her på Albuen er, at de nyder deres fisketure... Når de står der helt i deres egen verden, i skyggerne fra vindmøllerne, på P-pladsen eller i deres grønne waders ude i vandet, så gælder der kun et fælles for dem alle.... at få den fisk på krogen.

MiniZoo:
Da jeg købte Albuen for 5 år siden, overtog jeg også 4 geder... De 4 geder er efterhånden blevet til en hel mini-Zoo. Nu har jeg haft geder, kaniner, marsvin, ænder, heste og høns. Gedefolden er blevet 3 gange så stor, der er bygget en hestestald med plads til 2 heste og min store mark er blevet inddraget til hestefolde. – er der nogen der allerede har gættet det ?? jeg har en teenagedatter... Julie. Og Julie elsker dyr. Alle dyr har deres egne navne, og julie kan huske alle navnene og hun kan også spille musik på hønsene... tænk engang. – når hønsene sidder på deres pind i stalden om aftenen, så aer Julie dem, og de siger alle forskelligt, så sådan spiller julie musik på sine høns... !!!
Lige nu er der 6 geder, 2 heste, 6 høns og 16 kaniner... de 2 ænder, flotte hvide moskusænder jeg fik forærende, blev henover sidste sommer til 15 ænder. 13 søde små gule ællinger tog vandbad i låget  fra en foderspand hele sidste sommer. De var så små at de kunne hoppe igennem hullerne i hegnet og gå på besøg hos campisterne... og hvem kan stå for at der kommer 13 små gule ællinger på besøg.... de fik masser af brød og henover vinteren blev de alle til store fede hvide ænder. Men ænder sviner altså rigtig meget. Det var ikke så sjovt når lille Sofie gik på besøg i miniZoo’en her i foråret, for selvom der selvfølgelig ligger lidt gedetriller, så er en miniZoo fuld af andelort altså ikke det sjoveste for Sofie’s mor at få med ind i campingvognen... Så jeg måtte ringe efter GedePeter... Det er ham jeg køber mine dyr af... og ham der hjælper mig af med dem igen når der bliver for mange... Så GedePeter kom i foråret og hentede alle ænderne. Han fik også alle de store flotte hvide hankaniner med sig.... i år ville jeg ikke have kaninunger !!! jeg husker tydeligt forrige år, hvor hurtigt 4 søde kaninunger, bliver til et storkollektiv... og så stikker de af, kaninerne, og de er ikke nemme at fange igen.... sidste vinter levede 3 kaniner i det fri, under mine hytter og i huler de havde gravet på roemarkene.... jeg var ikke populær blandt mine landmands-naboer... De 2 blev indfanget, men den sidste der boede under en hytte, måtte jeg opgive.... i påsken satte jeg kr. 100,- på højkant til børnene på campingpladsen. FANG KANINEN – 4 kvikke børn brugte hele deres påskeferie på kaninjagt, og de fik den..... – men selvom gedePeter tog alle hankaninerne med sig, gik der blot 4 dage, så kom det første kuld kaninunger, og efter 8 dage... det næste kuld.... men nu er kaninburet bygget om, meget højt,... jeg skal være sikker på at de ikke slipper ud. Og alle de børn der fortæller mig, at kaninerne er søde, tilbyder jeg – helt gratis – at få 2 kaninunger med hjem fra ferien...... Line fik 2 unger, en hvid og en brun og hun har fået sin morfar til at bygge et fint bur til dem og Line har selv malet buret..... Line er glad for sine kaniner og jeg er også glad .....Line’s mor og far var selv med til at indfange kaninungerne... - Nu venter jeg bare på gedekid. Jeg lånte nemlig en gedebuk at gedePeter i foråret.... og den ene hest er også i fol.... så min miniZoo, den tror jeg snart jeg kalder for maxiZoo....

Mr. Crocodille Dundee
På campingen får jeg besøg af mange forskellige nationaliteter.. flest Tyskere, Hollændere, Svenskere og Nordmænd... Københavnere og Jyder...  men også gæster fra England, Irland, Frankrig, Spanien, Italien, Schweiz, Østrig  og Polen er ofte at finde blandt gæsterne, selv en amerikaner har jeg haft boende i lidt over en måned.... men en gæst fra Down Under, Australien, det havde jeg nu aldrig forventet ... Når der kører en autocamper ind på parkeringspladsen, så er det næsten altid en gæst fra udlandet, også denne autocamper. Ind i min reception ankommer Mr. Crocodille Dundee... Det tænkte jeg nu ikke lige over i første omgang, men da jeg skulle booke Mr. C. D. ind i computeren, fortalte landekoden mig, at her var en gæst fra Australien... kunne det være rigtigt ??... Jeg måtte spørge Mr. C.D. om han virkelig var fra Australien... .. My first day in Scandinavia, 1½ year in Europe and now I want to see this country, Scandinavia... jo jo, den var god nok, jeg kunne høre på accenten i sproget, at her var Mr. Crocodille Dundee himself, from Down Under.... meeennnnn, jeg måtte nu lige rette ham, og fortælle at det nu ikke var hans første dag i Skandinavien... men i Danmark, .. Vi er jo et selvstændigt land, vi er altså ikke en del af hverken Sverige eller Norge... men DANMARK... Mr.C.D. fik en plads og da det blev aften og jeg kunne lukke receptionen, måtte jeg simpelthen få styret min nysgerrighed.. Hvordan havner en Australier i Danmark... i en autocamper ... Så nysgerrig, og frygtløs, som jeg er, inviterede jeg mig selv på besøg i den Australske autocamper hos Mr. Crocodille Dundee.. .. For snart 2 år siden, opsagde han sit job, solgte sit hus, købte en autocamper og rejste hjemmefra... Planen var oprindeligt et halvt år i Europa og et halvt år i USA.... Nu havde han kørt rundt i Europa i halvandet år, oplevet og set en masse forskellige ting, og ville lige se toppen af Europa, det øverste land, Skandinavien, inden turen gik videre til USA... Jeg fik fortalt ham om DANMARK, skovene i Sverige og fjeldene i Norge... 3 lande, Mr. Crocodille Dundee, 3 lande.... Jeg fik en rigtig hyggelig aften i selskab med Mr. Crocodille Dundee... .men tænk engang, bare at rejse ud, se og opleve... Fantastisk.... og at han fandt min lille campingplads, det er da helt utroligt...  Jeg tænker nogen gange på om hans rejse er slut, om han er kommet hjem igen,...  hjem til Down Under.... 

Hvad skal jeg spise ???
På campingpladsen er der altid noget at lave, men der er også mange korte pauser... som regel for korte til at skrælle kartofler, starte grillen, skære salat...... så aftensmaden, det bliver ofte pizza fra byen.... kl. 22.00...  og så er jeg altså sulten !!!... det har kostet nogle (ikke få) kilo, de første år.... og det er de kilo, jeg som pige, bestemt ikke bryder mig om !!! Men nu har jeg fundet løsningen.... min søn Daniel, lærte det hurtigt, når nu mor ikke har tid til at lave mad.....
Han bruger sin næse, går en lille tur rundt på campingen.... lige omkring spisetid... og ihhhh, hvor der dufter dejligt mange steder....  hvad skal jeg have at spise i dag... og hvor.... ???? - Tænk hvis jeg turde !!!.... Daniel tør !!!, han får dejlig mad, varm mad, næsten hver dag.... min mor har ikke tid til at lave mad, siger han, og så får Daniel dejlig varm mad... lige efter hans egen næse... - Tænk hvis jeg turde ????.... Jeg har jo det Danske, det Tyske, det Italienske, det Franske...KØKKEN..., næsten hele verden, lige foran min næse.....  Tænk hvis jeg turde, ligesom Daniel.... :-))

2 håndværkere, dagens avis og en morgenbajer.
Hver morgen starter jeg bake off ovnen ved 6-tiden og så skal der bages morgenbrød, masser af morgenbrød... og så sætter jeg plader med frossen morgenbrød ind og tager plader med duftende nybagt morgenbrød ud..... helt alene går jeg der og bager, imens jeg tænker på alle de campister der ligger og sover så dejligt... til vinter skal jeg sove længe... meget længe.... meeennnn en campist er også tidligt oppe, Preben, mens jeg går der og bager, er Preben lige ude med cyklen og tjekke ænderne i søen, er alle ællingerne der stadig ?, mangler der nogen ?, og så lige 10 minutter på bænken ved vandet, hvilke skiber sejler forbi i dag.... lidt i 8, hejser Preben mit flag og er altid den første i butikken.... 2 håndværkere, dagens avis og en morgenbajer....  og når så de andre morgenfriske campister har fået deres morgenbrød, så skal jeg have min morgenkaffe... og så sidder jeg udenfor sammen med Preben. Jeg med min kaffe og Preben med sin morgenbajer... vi taler om alt, ordner hele verdensituationen, kommenterer dagens overskrifter i aviserne, fortæller historier... og Preben har mange historier.. hele livet har han levet livet... Han er den type, der bare ikke kan sidde stille.... ikke noget med at vente på, at når jeg bliver gammel så skal jeg .... Preben har levet livet, hver dag.... i dag er han er 75 år... Jeg elsker min morgenstund med Preben....

En regnfuld sommer..
Sikken en sommer.... Hvor blev den af, denne sommer 2007 ???? Højsæsonen er slut, og jeg skal til at tænke over hvad der gik godt, hvad der gik skidt, hvad kan jeg gøre bedre til næste år ??? ... 1. punkt = Sommervejret..... Hvordan bestiller jeg 6 uger med solskin fra en skyfri himmel, 25 grader, let brise fra vest og lidt støvregn om natten, så græsset ikke bliver gult allerede i starten af Juli.... Selv de bedste intentioner og min ukulige optismisme kan ikke løse dette problem. At drive en campingplads der ligger ude under åben himmel dag og nat, er altså ikke altid lige nemt, når vejrguderne ikke er i det bedste lune. Don Ø, har gjort det, et tag der kan trækkes henover hele parken... meennnn, 20 tønder land under overdækning, nej, det er for stor en mundfuld og hvad med solen og varmen ???... nå, jeg skal nu heller ikke klage for meget, varmen har jo været her hele denne sommer, det har bare ikke været strandvejr. Og jeg er da også heldig at campingpladsen er anlagt på gammel havbund, regnvandet forsvinder lige så hurtigt som det kommer. Jeg har ikke problemer med mudder og pladder som andre af mine campingkollegaer har. Her er jeg ikke nødt til at trække rundt med campingvognene med traktor for at få dem ud og ind. Mine græsarealer er fine og tørre. Kun vejen kan samle lidt pytter...  og campister er da også et ukueligt folkefærd. Der findes ikke dårligt vejr, kun forkert påklædning, sådan siger de fleste af mine gæster. Jeg tror dog at mange gerne ville have skiftet regntøj, gummistøvler og paraply ud med bikini og solcreme denne sommer. Mine gæster har siddet i deres fortelte eller i hytterne og spillet ludo og  yatsy.  Og når så solen har vist sig i få øjeblikke (jo jo jeg står stadig ved mit ord, jeg har set solen hver dag J ) så er de vrimlet frem og har nydt de få sparsomme solstråler.    ...Men det er altså også underligt at have en fyldt campingplads i højsæsonen, vide at der er 6-700 mennesker på pladsen, men den summen af liv, der normalt er her, den har manglet i år. Det har næsten været som en spøgelses-campingplads. Hvordan kan jeg gøre det bedre til næste år ??? Tja.. jeg kan vel bare håbe på en bedre sommer med masser af sol til sæson 2008.  

Sommersjov
Hver sommer arrangerer jeg sommersjov-aftener her på Albuen. Jeg vil jo gerne forny og udvikle alt her på pladsen, men een ting tør jeg ikke ændre på.... John og Kenneth... så er jeg sikker på at jeg bliver halshugget.... John og Kenneth er dem der underholder på vores karaoke aftener...  John er som Richard Ragnvald og Kenneth er som den meget charmerende Robbie Williams, og de synger ligesådan... John kan alle de gode gamle danske sange, og Kenneth kan synge Robbie's Angel, så man får gåsehud og hjertebanken..... Disse 2 friske gutter kan om nogen få campisterne op af stolene, og selvom de fleste er temmelig generte først på aftenen, så synger alle, ...og jeg mener alle,... inden aftenen er slut, ingen får lov til at slippe..... De fleste ved godt, at hvis de ikke synger, så begynder Campingmutter at synge FCK slagsange... og jeg har ikke en tone i livet..:-) så det bliver de hurtigt trætte af, og så synger de helt frivilligt, alle campisterne.... De fleste tager det som det sjov og ballade det nu engang er, og fyrer den bare af, andre går virkelig op i det, det er som regel jyderne..:-), de er de sjoveste..... og så er der dem der virkelig kan synge...som Brian fra Køge, hold op hvor ku han synge, ... X-factor Brian, X-factor....... . efterhånden som natten falder på kan selv Tyskerne synge med på gamle danske slagere...... jojo John og Kenneth kan virkelig få alle op af stolene. Børnene elsker også at synge og danse… Campus, den store bæver, dukker som regel op og danser boogii woogii med børnene. … så får John og Kenneth sig en lille pause imens… Det sjoveste er dog når Campus kommer igen senere på aftenen og det er de voksnes tur til at danse. Som Campingmutter er det altså bare årets sjoveste griner, at se 50 voksne mennesker der danser rundt til børnesange sammen med en stor bamse… ... tja mine sommersjov aftener tør jeg ikke ændre på… en sommeraften, med ferieglade gæster, god underholdning, musik og dans, kolde fadøl og varme popcorn, og ikke mindst John og Kenneth, det  er blevet en del af sjælen her på Albuen…